Stenstropedia
Rapporter fra en lænestol
Intro/motto/credo
Sandheden, hele sandheden og kun sandheden, medmindre det er sjovere at finde på noget selv.
Loppetjans for hunde
I Salt Lake City findes der et foretagende ved navn Intermountain Therapy Animals, som har specialiseret sig i animal-assisted therapy.
Det er set før: man opdrætter hunde til at hjælpe mennesker, som er handicappede på den ene eller anden måde. Det nye – i hvert fald for mig – er, at man også kan bruge hunde til at lære børn at læse bedre, hvis de er tilbagestående på det punkt.
Det foregår på den måde, at barnet læser højt for en specialtrænet hund i tyve minutter ad gangen. Den ligger tålmodigt og lytter uden indvendinger, demotiverende kommentarer eller krav, børnene ikke kan leve op til, og det viser sig at virke. Børnene bliver væsentlig bedre til at læse, somme tider udvikler deres læsefærdigheder sig endda dramatisk.
Tankevækkende.
Selv har jeg læst højt for min kat i mange år, men jeg har på fornemmelsen, at den ikke hører efter.
Via So Many Books.
Hvis du har noget at tilføje ...
Kategorier
- Andre steder (23)
- Bagsiden (33)
- Billedtema (2)
- Bøger (103)
- Design (24)
- Film og tv (24)
- Ikke-anmeldelser (4)
- Intermezzo (27)
- Kommunikation (29)
- Medier (33)
- Mode (1)
- Musik (33)
- Mænd og kvinder (1)
- Notater (198)
- Skriveri (18)
- Udklip (14)
Arkiv
- august 2010 (1)
- juli 2010 (3)
- maj 2010 (3)
- april 2010 (3)
- marts 2010 (6)
- februar 2010 (3)
- januar 2010 (3)
- december 2009 (2)
- november 2009 (6)
- august 2009 (6)
- juli 2009 (3)
- juni 2009 (7)
Det virker ikke for voksne. Jeg har lige prøvet det. Hunden faldt i søvn, og jeg nåede at optage dette på video:
http://www.youtube.com/watch?v=q0hOeikNdck
Du tager fejl – men også hunde får mareridt, hvis man læser Stephen King for dem …
Ikke for at skabe splid mellem dyrevenner: Men kan vi drage nogen konklusion med hensyn til hundes og kattes kulturelle kompetencer? Eller skyldes kattens manglende interesse karakteren af det, du læser? (Hvis jeg var kat, gad jeg heller ikke høre Dante læst op!)
Capac, jeg er sikker på, at den manglende interesse udelukkende beror på, at det endnu ikke er lykkedes mig at ramme den rette genre.
Jeg så et billede af en mand i en hospitalsseng, som knugede en stor hund til sig, som var den den eneste planke som holdt ham oppe. Det var en comfort dog. Jeg ser dagligt en ældre nabo lyse af glæde, når de to vildkatte hun fodrer, kommer hende i møde og vil nusses. Jeg har også set plejehjem på tv, som holdt en kat fordi beboerne nød at have kontakt med den.
Dyr dømmer ikke, men kan med deres blotte tilstedeværelse give støtte og trøst. Man er begyndt at træne hunde til at være comfort dogs, hunde som kan få kontakt med mennesker, som ikke er klar til at tale med andre. Tænk på, hvor tit en person starter med at klappe en hund, og så indleder en samtale med ejeren…
Måske du skulle vælge noget med katte i (katte er vist lidt selvoptagede, har jeg hørt). Du kunne jo starter her (http://coral.lili.uni-bielefeld.de/Classes/Summer97/SemGS/WebLex/OldPossum/oldpossumlex/)!
Adolf havde også en comfort dog ;o)
Hvor fedt! Taenk sig at kunne fortaelle at ens hund har hjulpet med ens laesefaerdigheder! :)
@ Pernille – Ja. Dyr er en fremragende opfindelse.
@ Capac – Det er jo min yndlingskattebog, som jeg selvfølgelig har læst højt for Miss Mis for længst. Hun løftede i det mindste et øjenbryn midt i verset om Mungojerrie and Rumpelteazer …
@ Morfar – Tænker du på den, der læste korrektur på Mein Kampf?
@ Tina – Ja, men mere opsigtsvækkende, hvis det var en kat, ikke?
Der er en opmuntrings-effekt, når man underviser. Den kan overdrives, men den lyttende hund overdriver næppe. Jeg kan se de små der sidder og læser begejstret for deres hund, og når trygheden breder sig, tænker de måske lidt mere over forskellen på “der går en so”, og “der går en ko” (eller bare “so” og “ko” etc.etc.)
Det er jo tankevirksomhed nok til at lære grundbegreberne: lyde og bogstaver.
Du er blevet tagget: http://www.capac.dk/wordpress/?p=6942
Det vil nok virke bedre med en læse-hest.
NEj Uffe, det var Rudolf Hess jo, den anden vuf hed Blondie
Du har bare ikke ramt kræets smag!