Stenstropedia

Rapporter fra en lænestol

 
 

Intro/motto/credo

Sandheden, hele sandheden og kun sandheden, medmindre det er sjovere at finde på noget selv.

Twitter

 

Sådan skal man ikke skrive en sexscene

Rachel Johnson: Shire HellIndledningsvis skal jeg undskylde at dette indlæg næppe lever op til de forventninger overskriften genererer, men det giver altid besøgsstatistikken et kærkomment boost hvis man lader ‘sex’ indgå på en eller anden måde. Fra et bladudgiversynspunkt er det derfor også lidt af en genistreg at det britiske tidsskrift Literary Review har indstiftet en Bad Sex in Fiction-pris som blev uddelt i forgårs for sekstende gang.

The Guardian har i flere uger interesseret sig intenst for udvælgelsen af årets dårligste litterære sexbeskrivelse som dommerkomiteen fandt i Rachel Johnsons roman Shire Hell, for selv en respektabel, halvintellektuel avis som The Guardian er ikke i tvivl om at sex sælger. Der er underholdende smagsprøver fra årets øvrige kandidater her.

Hvad man derimod kan undre sig over er at Literary Review ikke selv har gjort et stort nummer ud af den potentielle læsermagnet, eventen er — hvis ellers man gider trykke på de rigtige knapper. Den side på magasinets website der handler om prisen, har man tilsyneladende helt glemt at opdatere, for den handler mestendels om sidste års vinder. Rachel Johnson er ikke nævnt med et ord.

Ak, hvilke forspildte muligheder.

Opdatering fredag, 28. november 2008
Nå, nu vågnede Literary Reviews webmaster endelig.

Skrevet torsdag, 27. november 2008 kl. 19:50

  1. Uffe siger:

    Nå, ingen sexinteresserede …

  2. Rasmine siger:

    Gad vist, om dine sædvanlige kommentatorer har rottet sig sammen for at modbevise din påstand?

    Det er også muligt, at de er blevet sure, når de har læst den første sætning …

  3. Peter Pedal siger:

    Check evt. dette Leonard Cohen-interview fra 1966 – efter han udgav en “pornographic novel”:

    http://tinyurl.com/6cdlb8

  4. Dana siger:

    *fnis*

    Eller også synes kommentatorerne (ligesom Jytte Hilden) at det er sjovere at være med end at læse om?

  5. Uffe siger:

    @ Rasmine: Mon ikke det snarere er fordi det er et umuligt emne at skrive om? Det bliver enten pinligt eller komisk, selv for romanforfattere. Det er vel også derfor prisen er indstiftet :-)

    @ Peter Pedal: Jeg kigger …

    @ Dana: Kanhænde …

  6. [...] krimifirma kan med andre ord dårligt undgå at komme i betragtning ved uddelingen af årets Bad Sex in Fiction award, men ellers er der ikke så meget at grine ad. Bortset fra, at forfatterne nok skal more sig på [...]

Hvis du har noget at tilføje ...

 
 
 

Kategorier

 

Links

 

Arkiv

 

Søg