Jeg ville sådan ønske at jeg var blevet hooked på Dorian Gray inden jeg havde læst halvdelen af bogen, men jeg har stadig voldsomme problemer med at interessere mig for både handlingen og temaet. Brorsan har udtrykt nærmest præcis hvad jeg selv tænker. Det er muligt at problemstillingen kunst kontra realisme er evigaktuel, men jeg er bange for at jeg har brug for nogle realistiske rammer for at kunne engagere mig i den, så Wilde ville nok afskrive mig som håbløs på stedet. Ærgerligt nok, for jeg har jo megen godhed for Oscar Wilde i små doser og i andre genrer.
Hvordan ser det ud derude bag de opslåede bøger? Har I skiftet mening?
Rasmine har foreslået at vi allerede nu begynder at stemme om, hvad vi skal gå i gang med at læse, når vi er færdige med Dorian Gray, og flere støtter forslaget. Så det gør vi herunder. Ni tiendedele af listen er genbrug fra første afstemning, men jeg har tilladt mig at supplere med Gogols Døde sjæle fordi jeg har den stående halvlæst i reolen, og jeg faktisk tror jeg vil synes om den. Jeg husker den første halvdel som ganske underholdende, og jeg lagde den ikke fra mig på grund af kedsomhed, men på grund af manglende tid — så vidt jeg husker. Så værsgo at sætte din prik:
Jeg er lige så spændt på udfaldet af afstemningen som på jeres opdaterede mening om Dorian Gray. Og hermed er startskuddet givet til gennemlæsning af den tredje fjerdedel — i den nye udgave til og med kapitel 13.
God læselyst! Vi skrives ved på næste søndag.
2 Trackbacks
Du kan lægge et trackback ved at bruge denne URL: http://stenstrop.dk/wp-trackback.php?p=834
[...] I min egenskab af tov- eller måske snarere bogholder ser jeg mig derfor nødsaget til at annullere den automatiserede afstemning og erstatte den med en ’manuel’, dvs. at I i en kommentar til denne post tilkendegiver hvilken [...]
[...] Tilbage til “Dorian Gray”. [...]
31 kommentarer
aargh.
jeg har ikke fået løftet en side i denne uge. og det er ikke fordi jeg har opgivet. avisen knitrer også jomfrueligt. jeg har bare ikke været i læsehjørnet.
omhærgret af dunsten af sølle ydmyghed, sætter jeg min prik, som I vil.
Jeg græmmes. Jeg har nået et par skaldede sider af Dorian Gray. Til gengæld har jeg fundet bogen som gratis audio bog. Måske kan det fremskynde processen.
Jeg kan se, at jeg ikke er alene.
Jeg er altså ikke med i denne første runden, men vurderer å henge med neste gang, – om jeg får tid. Jeg kikket spent på listen over forslag, men kunne ikke stemme på noen av dem. Hvorfor endte dere opp med alle disse gamle? Finnes det ikke noen (noenlunde) nye, friske, danske forfattere man kunne kaste seg over?
Så gikk det kanskje lettere enn kommentarene over her vitner om.
Unnskyld at jeg bryr meg, – siden jeg altså ikke er medlem i klubben ennå.
Jeg kom for sent fra start og har ikke indhentet det forsømte. Dorian Gray er lige blevet forlovet.
Jeg synes, jeg er nødt til at læse noget mere, inden jeg udtaler mig yderligere. Ét er sikkert: Det er ikke en bog, man lige sluger, hvis man skal have noget ud af den.
Det er jo nok ren og skær æstetik, når Wilde benytter sig af både rytmer og bogstavrim, men det får en til at “lytte” og dermed også til at læse langsommere, hvilket faktisk er hensigtsmæssigt i betragtning af bogens karakter. Eller er det kun mig, der oplever det sådan?
Forresten – hvordan sikrer man sig, at ens stemme bliver registreret?
Jeg er kommet til kap. 9. Er stadig meget begejstret for bogen, morer mig stadig kosteligt over person-galleriet. Er fasineret af Wilde beskrivelse af jagten på skønhed, ungdom, berømmelse, anerkendelse og ikke mindst den kynisme/egoisme alle karakterne viser i jagten på samme. @Rasmine, synes næsten der er lidt for meget rim og rytme, for der kan til tider næsten kvæle historien.
@Gitte – Det må være en smagssag. Jeg kan li’ det og synes som sagt, at det oven i købet på en måde er praktisk :-)
Som jeg læser bogen, er historien underordnet på den måde, at den først og fremmest tjener som udgangspunkt for Lord Henrys overvejelser. Jeg har ikke ført statistik, men det forekommer mig, at det er mest er her (og i naturligvis i beskrivelserne af omgivelserne), prosalyrikken dukker op.
@ Rasmine: Man kan kun sikre sig at ens stemme er blevet registreret ved at tro på at systemet fungerer :-)
@ Hege: Jo, der er masser af nye bøger at kaste sig over, men grundlaget for læseklubben var netop et indlæg der handlede om klassikere, man egentlig gerne ville læse, men af en eller anden grund aldrig fik læst alligevel. Brorsan foreslog herefter at vi lavede en klub, hvor vi kunne holde hinanden til ilden og motivere hinanden til at få has på de uoverkommelige klassikere. Derfor er der kun klassikere på listen.
Jeg må indrømme at jeg selv har svært ved holde interessen fangen allerede ved den første bog i læseklubbens historie, og det er tilsyneladende et udbredt problem blandt medlemmerne. Derfor er jeg er villig til at ændre konceptet hvis der er stemning for det.
Skal vi hellere læse nye (eller nyere) bøger når vi er færdige med Dorian Gray? Hvis ja, da hvilke?
Jeg er også 15 ca. sider bagud, den vidunderlige Dorian er lige blevet forlovet. Den er såmænd ikke værst at læse som sådan, jeg har det bare svært med mandspersonerne, sådan lidt … puuh-ha!
Om det er ældre eller nyere bøger, gør såmænd ikke mig så meget, bare det går i kategorien “klassiere” (/kvalitet). Jeg går ikke ud fra at vi ender i Barbara Cartland. ;)
Jeg synes bestemt ikke, at konceptet skal ændres.
Det er simpelthen for dårligt at give op efter bare én bog!
Dorian Gray skulle jeg nok få læst (har i øvrigt læst den et par gange for lææænge siden), men jeg ville være ked at af miste den ekstra tilskyndelse til at læse værker, som ikke er særlig let tilgængelige, men som indgår i den europæiske kulturav.
Derimod er jeg med på en sideløbende læseklub med nyere værker.
Jeg hadde tydeligvis ikke fått med meg selve ideen. Og uansett er det mengder av klassisk litteratur jeg ikke har lest, – den dere holder på med nå for eksempel. Jeg kommenterte bare pga av hjertesukkene.
I’ll be back!
Jeg ser til min undren, at der lader til at være flertal for Greven af Monte Cristo som næste værk. Ifølge Wikipedia er bogen på 950 sider – men den udkom altså også oprindelig som føljeton og løb i godt og vel et år :-)
950 sider! Så må jeg melde pas fra starten – ÆV! Det klarer jeg aldrig og da slet ikke på en måned.
@Sanne – Tab ikke modet endnu. Jeg tror ikke, det er meningen, at alle værkerne skal læses på en måned, men er lidt spændt på, hvor lang tid medlemmerne vil give sig selv til et værk at den størrelse.
Med den fart det går med Dorian, så skal vi vist have 1-2 år til Greven :oD
Vi bliver nok nødt til at udpege nogle valgtilforordnede, for something is rotten! I betragtning af at vi kun er 9 aktive medlemmer af klubben, forekommer det mig en anelse mystisk at der i skrivende stund er afgivet 24 stemmer – eller også har vi et par håndfulde passive medlemmer der aktiveres ved afstemninger.
Jeg vender tilbage snarest.
@Gitte – Det var jo derfor, jeg undrede mig. Det kan være, at vi kan komme i træning efterhånden, men mon ikke det ville være en god ide at vælge et værk af et mere behersket omfang på nuværende tidspunkt …
lad mig lige her benytte lejligheden til at slå et slag for den gode Dante. Det kvier mit hjerte at se greven af Monte Cristo, i så høj grad overgå dette mesterværk i popularitet. Greven af…. o.s.v er jo filmatiseret for hulen da. Der er mange gode timers læsning i Dantes guddommelige. Som en anmelder skrev da den nye oversættelse kom i handelen: Forbandet god…..
Tak for indsparket, Kent. Andre?
Ja! Jeg stemte for Den Guddommelige Komedie som første værk, og den står stadig øverst på min egen liste.
Jeg havde nemlig fundet en meget informativ omtale af den på http://www.litteratursiden.dk/sw893.asp¨.
Det fremgår i øvrigt af omtalen, at man kan blive færdig med den til påske (hvor den foregår), hvis man starter til jul og læser en sang om dagen.
Det er da et godt argument lige nu!
Jeg kan desværre ikke ret meget italiensk, men den nyeste danske oversættelse skulle ifølge Klaus Rifbjergs anmeldelse fra 2000 være sublim: http://www.information.dk/63407
Det er vel også et argument:-D
Jeg må indrømme, at min interesse for denne læseklub især blev vakt, fordi jeg her øjnede en mulighed for at få læst Dante. Jeg tror, at jeg bestiller den uanset hvad.
Jeg har to gange stemt på den store gatzby – om ikke andet må jeg prøve at læse den selv, udenfor klubbens trygge rammer. Men det er jo ikke det samme.
Jeg kan slet ikke holde Dorian ud lige p.t.!!! Sybil Vane har lige begået selvmord, og det virker som om Dorian er overbevist om at det bare et et skuespil og at det er OK at hun er død, fordi hun spillede så jammerligt dårligt for ham. At han måtte gennemgå den særdeles rædselsfulde aften. Dyyyyb indånding!
Jeg må tage mig sammen til at læse videre …
Jeg mangler kun de 2 sidste kapitler, og synes bogen er helt vidunderlig.
Hvad vi læser næste gang er lidt hip som hap for mig. Tror nu vi skal holde os til den “lettere” gener her i starten, så klubben ikke går helt død..
@Sanne, du må s.. da ikke røbe handlingen :oD
@Sanne – Det er jo netop en del af bogens pointe …
@Gitte – Vi er vist nogenlunde på bølgelængde, men jo længere jeg læser, jo mere overbevist bliver jeg om, at jeg er nødt til at læse bogen mindst en gang til for at få det hele med.´Det kan skyldes, at jeg ikke er så god til at læse langsomt …
-> Gitte: Jeg regnede med at jeg er så håbløst bagud at jeg ikke røbede nogetsomhelst, det var ihvertfald ikke min mening! Sorry!
Og jeg er enig med dig i at vi holder os til de lette genrer, ellers ender det nok med at jeg går kold.
-> Rasmine: Tænkte jeg nok, men den er dælme en sej at tygge sig igennem p.t. Jeg finder den faktisk spændende, på den måde at jeg er spændt på at se hvordan mega-egoisten udvikler sig, men har svært ved at udholde hans rædselsfulde væremåde. Jeg kæmper videre …
@Sanne – Stærkt!
Jeg har læst den engang og faldt med et brag for den. Grunden til at jeg først kommer ind nu er som de fleste ved, at arbejde mv. ind imellem takserer rigeligt.
Se her hvordan han pirrer nysgerrigheden. Billedet ligner jo slet ikke, selv om maleren siger, at der er for meget af ham selv i det. Lord Wotton skraldgriner:
“Too much of yourself in it! Upon my word, Basil, I didn’t know you
were so vain; and I really can’t see any resemblance between you,
with your rugged strong face and your coal-black hair, and this young
Adonis, who looks as if he was made of ivory and rose-leaves. [...] ”
Skal et billede ligne eller være udtryk for noget andet? Er der andre, der har det som mig? Når jeg kigger ind i spejlet, ser jeg ikke mig selv men en fyr, som jeg har kendt i mange år.
Tillad mig at henvise til min kommentar på egen weblog – den var alt for lang til at kunne stå her.
http://dax2.wordpress.com/2008/11/15/to-sider/
På Rasmine’s spørgsmål kom jeg med endnu mere uddybning af, hvad jeg hører, når jeg læser Dorian.