Stenstropedia
Rapporter fra en lænestol
Intro/motto/credo
Sandheden, hele sandheden og kun sandheden, medmindre det er sjovere at finde på noget selv.
Forfængelighedens marked
Når man i nogle år har muntret sig med skrive blog, begynder man at gøre sig tanker om, hvorfor man blogger, og hvilke mekanismer det udløser hos dem, der ser, hvad man skriver eller lægger ud.
Nogle har en blog, fordi de kan lide at provokere og/eller diskutere. Andre har en blog, fordi de gerne vil dele deres viden eller indsigt med andre. Og så er der nogle, der skriver blog udelukkende for underholdningens skyld — deres egen og i heldigste fald også læserens. Hertil kommer diverse mellemformer.
Forfængelighed er en distraherende menneskelig egenskab, der aktiverer følelserne og har en uheldig indvirkning på evnen til at tænke klart …
Det er klart, at en blog i den første kategori virker som en magnet på indignerede og ophidsede kommentarer, for det er selve dens eksistensgrundlag. Mindre indlysende er det, at de to andre blogtyper kan have samme effekt. Selv om det aldrig nogen sinde har været bloggerens hensigt at indlede en diskussion, vil der være læsere, som føler sig kaldet til at korrekse bloggeren, eller de ser skjulte motiver, som aldrig har været inde i bloggerens overvejelser. Selv om han har meget lidt lyst til at diskutere eller forsvare sig, kan han føle sig nødsaget til at gøre det alligevel, fordi han er blevet skudt noget i skoene, som han ikke føler, han kan leve med.
Herefter opstår der en diskussion, som aldrig kommer ud af stedet, fordi uenigheden er grundlæggende. Kommentatoren stirrer sig blind på sin første indvending mod blogindlægget og bliver ved med at trække den frem i forskellige forklædninger, for han har — lige som bloggeren — sin æresfølelse at tage hensyn til, og han har ikke lyst til at tabe ansigt. Ingen giver sig, påståeligheden bliver mere og mere indædt, tonen skarpere og skarpere, og diskussionen slutter ikke, før den ene af parterne trækker sig ud af den, fornærmet og krænket. Alle har spildt tiden, og der er brugt kolossale mængder af dårlig energi.
Forfængelighed er en distraherende menneskelig egenskab, der aktiverer følelserne og har en uheldig indvirkning på evnen til at tænke klart. Den får mennesker til at se, hvad de vil se, og gør dem stædige og rethaveriske.
Forleden faldt jeg over en interessant artikel om, hvor nemt det i virkeligheden er at lukke luften ud af meningsløs kritik. Den tog udgangspunkt i, hvordan den kontroversielle amerikanske forretningsmand Donald Trump håndterer sine kritikere ved aldrig at engagere sig følelsesmæssigt, men tværtimod altid være cool as a cubumber. Han taber aldrig ansigt.
Pointen er, at der ikke går nogen splinter af én ved at lade være med at gå ind i en diskussion, man ikke orker – heller ikke, selv om kritikken indeholder urimelige angreb på ens person.
Men kendsgerningen er, at der er nogle, der bruger alt for stort nummer i ego, og så er det ikke nemt at være kølig som en agurk.
Jeg stemmer for agurketid året rundt.
Hvis du har noget at tilføje ...
Kategorier
- Andre steder (23)
- Bagsiden (33)
- Billedtema (2)
- Bøger (103)
- Design (24)
- Film og tv (24)
- Ikke-anmeldelser (4)
- Intermezzo (27)
- Kommunikation (29)
- Medier (33)
- Mode (1)
- Musik (32)
- Mænd og kvinder (1)
- Notater (197)
- Skriveri (18)
- Udklip (14)
Arkiv
- august 2010 (1)
- juli 2010 (3)
- maj 2010 (3)
- april 2010 (3)
- marts 2010 (6)
- februar 2010 (3)
- januar 2010 (3)
- december 2009 (2)
- november 2009 (6)
- august 2009 (6)
- juli 2009 (3)
- juni 2009 (7)
Uhmm, skønt indlæg! Og så er det, jeg kommer til at tænke på dét, og i virkeligheden samme emne, som du fik sneget dig ind på for nogle uger siden, da vi mødtes. Erfaringsudveksling indenfor provokation, “mundkurv” og ikke at gide spilde sin tid og energi på det.
Jeg gider helst ikke spilde min tid og energi på det via internettet, men jeg gider godt i virkeligheden.
I begge tilfælde bestemmer jeg selv, om jeg spilder noget som helst, men i virkeligheden kan det forløbe meget mere sagligt, konstruktivt og, ikke mindst, fredsommeligt. Efter min mening.
Og så kommer det naturligvis også an på, hvem man diskuterer med ;-)
Dem der skriver bare for at svine en til, dem må man gerne ignorere.
De optræder som regel anonymt hos mig, hvor de skriver konstruktive ting som.
“Du er et fascistisk møgsvin”.
Super ikk?
Konflikter løses ved at se tingene oppefra og udefra; Trump agurkemetoden er vist en discount-udgave af konflikt-løsning. Hvad har man body-guards til?
@ Anita: Meget enig …
@ Morfar: Ignoreringen bør tages i anvendelse på et langt tidligere uforskammethedsniveau :-)
@ Donald: ’Ægte’ konfliktløsning forudsætter, at viljen er til stede hos begge parter, og som regel også, at der findes en neutral tredjepart. Ægte konfliktløsning kræver også en ægte konflikt og kan ikke anvendes på en pseudokonflikt som her, hvor der bare er tale om ville have ret. I den slags tilfælde er Trumps metode berettiget – og effektiv.
Dr. Stenstrop: Ja mine anonyme læsere er åbenbart ikke så subtile
Jomen, når man skriver offentligt, så må man vel forvente en reaktion af og til? Læserskaren er en blandet landhandel, der alle har deres egne perspektiver udfra hvor de læser. Er det ikke netop mangfoldigheden, der gør interaktionen spændende?
Det sure med det søde, sådan ser jeg livet og det at blogge (og kommentere) for mig, er en del af livet. Oftest er det endda en rigtig sød del af mit liv, men det hænder jeg føler mig provokeret og bliver nødt til at reagere, sådan lever jeg hele mit liv.
I hverdagen f.eks., når vi suser afsted på motorvejen, så bander vi jo også af og til rent over idioten foran, der ikke kan køre bil… Han har sikkert provokeret os, helt uden at vide af det.
Jeg mener iøvrigt at hvis man tager det sure med det søde, så bliver det i det store hele det søde der har overvægt.
Det har du sikkert ret i.
HAHAHAHA! Uffe, du er sød!!! ;-)
Irene – betyder dine ord, at man skal bekæmpe det sure med det søde?
Ja …og bare mine medmennesker ville indse, at intet argument bliver stærkere af at blive gentaget.
Hmmm…. Det beskrevne lyder nærmest som et parforhold.
Nu vrimler det ikke just med kommentatorer i min blog, så jeg har ikke haft glæden af at skulle “buffe” angreb. Og lad da bare folk kalde mig facist…. og møgsvin for den sags skyld. Jeg ved jo hvad jeg er for en… Det gør de ikke… og igen-igen som den gode Piet Hein sagde….
En yndet form for polemik
i vore dages storpolitik,
er at “dutte” hinanden en mening på,
hvis vanvid alle kan forstå…
Som jeg siger (og det har jeg nok hugget fra en eller anden) “Man skal ikke lade andre bestemem hvad man føler.”
Nej Anita, det gjorde det egenlig ikke, men det er sikkert en mulighed … Det betød at jeg synes Uffe er skide sjov og nok ved hvordan man sætter sådan en bralrerøv som mig på plads, med charme!
Hvis du er nået igennem “En mand af betydning” har du et fantastisk eksempel på en mand der ikke lader sig gå på…
Mon ikke mange ligesom jeg “springer over”, hvis der er lagt op til ufrugtbare uoverenstemmelser. Det bliver let omsonst, som du selv er inde på. Specielt mener jeg, at man må respektere hinanden derhen, at man ikke skyder blogførere/kommentatorer andre motiver i skoene end dem de selv mener at fremsætte. I modsat fald bryder hele grundlaget for “blogkommunikation” sammen; frit formuleret efter noget som jeg har læst på en blog et eller andet sted….
(Har jeg nu jokket i spinaten med mit semikolon?)
Jeg trodde verden ble ført framover gjennom diskusjoner. Hver gang jeg diskuterer med noen, får jeg nye synspunkter som flytter mine egne standpunkter et lite stykke hit eller dit. Det er jo sånn jeg vokser. Hvis jeg aldri møter motstand blir jeg stående på stedet hvil, – og det er vel ikke noe mål?
jeg er bare helt enig med Morfar… og hege…. Men kun delvist med Irene… Ham der tågehornet foran på motorvejen gør det med fuldt overlæg…. Det er jeg sikker på ;p
@ Morfar: Må jeg hugge den? :-D
@ Brorsan: Jeg er stadig midt i bogen, og jeg fornemmer, at du har ret. Med hensyn til semikolonet er jeg nødt til at indrømme, at jeg efterhånden også har mistet tawwet.
@ Kent: Jeg har ærlig talt heller ikke fidus til ham dér foran på motorvejen.
@ Hege: Jo, verden drives blandt andet videre af diskussioner, men ikke af meningsløse diskussioner, der kører i ring. Det er dem, jeg taler om.
På et amerikansk forum (som jo ikke er en blog, I know) for trommeslagere (fra glade amatører til superprofesionelle) opnåede jeg for nylig den tvivlsomme ære at blive lovet bank hvis jeg fortsatte med at mene hvad jeg mente. :-)
Jeg udtalte mig negativt om en fyr jeg havde mødt, og som havde været på både coke og øl hele dagen, (på en dag hvor han skulle undervise mig og mange andre på en workshop, som vi havde betalt penge for at deltage i) og som ærligt talt var et kvaj hele vejen igennem.
Derfor sagde jeg offentligt at jeg fandt hans stil ynkelig, og han i øvrigt ikke var noget særligt.
Jeg fik blandt andre dette svarindlæg (ordret citeret):
“I want to punch that ‘Morgenthaler’ DOUCHEBAG in the fucking teeth. He is the worst example of the ‘holier than thou’ mindset I have EVER SEEN”.
-hvilket heldigvis udmøntede i mange sympatiske e-mails fra andre der delte min mening.
OKOKOK, måske han var et dårligt eksempel, ham på motorvejen, han er og bliver bare en provokerende narrøv … ;-)
Det er en interessant artikel, du har linket til, og meget af det der bliver skrevet er logisk rigtigt.
Men spørgmålet er: hvis man levede op til artiklens ånd – ville man så ikke blive irriteret over at alle andre ikke gjorde det?
Og hvis man enten er: så rig, så magtfuld eller har så stor integritet at nogen ikke tør sige èn sandheden – er man så ikke bare ligeglad?
@Irene: Der er ikke noget mere irriterende end ham der ligger i yderbanen og skal lære os andre at køre bil og overholde hastigheder. Omvendt er der heller ikke noget mere irriterende end ham der ligger bagved og utålmodigt kysser din kofanger fordi du ikke får overhalet lastvognen hurtigt nok efter hans smag….;)
@ Jeppe: Det glæder mig, hvis du stadig har dine tænder i behold og fortsat kan bide fra dig :-)
@ Irene: Det kræver hår på brystet at turde skifte standpunkt!
@ Brorsan: Til det første spørgsmål: Jo, men det gælder i utrolig mange af livets andre forhold :-)
Til det andet spørgsmål: Absolut jo!
Brosan, OKOKOK, jeg hører hvad du siger!
Mht. rigdom, så er min erfaring at de ultrarige generelt er knaldhamrende ligeglade med alt andet end dem selv … Men Uffes argument holder vel alligevel?!
Uffe, jeg har ikke skiftet standpunkt, blot indset at analogien slet ikke holder … ;-)
Joh, argumentet holder, som jeg også siger, men hvor mange tror du siger sandheden, råt for usødet, om Donald Trump lige op i ansigtet på,- Donald Trump?
‘Hvis man taber ansigt, så gør det ikke noget. Man skal bare lade være med at samle det op igen’
- Anders Lund Madsen citeret efter hukommelsen.
‘Ting tager tid.
Ævl tager evigheder’
- Piet Hein fejl-citeret efter hukommelsen.
Uffe – blogkommunikationsminister – flot indlæg
Takker for udnævnelsen :-)