Stenstropedia
Rapporter fra en lænestol
Intro/motto/credo
Sandheden, hele sandheden og kun sandheden, medmindre det er sjovere at finde på noget selv.
Mandelæsning
Mit smukke litterære vaskeri ikke bare holder standarden – den er støt stigende. Under mit besøg i dag rummede reolen nede i hjørnet fx både populære kvindelige kriminavne — herunder Karin Fossum og Camilla Läckberg på originalsprogene! — og tunge drenge af det bedre litterære selskab som Herman Bang, Aksel Sandemose, Heinrich Böll, Isaac Bashevis Singer, Tom Wolfe og Kurt Vonnegut. Dem sprang jeg behændigt over og gik direkte til Robert Young Peltons håndbog The World’s Most Dangerous Places, der ikke har en snus med litteratur at gøre, men til gengæld lokkede med et dynamisk og spektakulært omslag.

Man kan bruge den både som introduktion til udenrigspolitik og som et humoristisk glimt af tilsyneladende fornuftige menneskers imponerende evne til ustandselig at havne i kaos og hårrejsende omstændig-
heder …
Robert Young Pelton havde jeg ikke før stiftet bekendtskab med, men det skyldes nok, at jeg aldrig rigtig har haft fingeren på parabolpulsen. Af bogens forside fremgik det, at han har slået sine folder på Discovery Channel i årevis som vært på et program med samme titel som bogen – den hæsblæsende intro kan ses her.
Nå, men da jeg kun havde et enkelt kogevask med en halv times efterfølgende tørretumbling at løbe på, nåede jeg ikke ret langt i den 1022 sider tykke håndbog, så jeg endte med at tage den med hjem, for det må man nemlig godt.
Nogen helt almindelig rejsefører er det selvsagt ikke, men i stedet kan man bruge den både som introduktion til udenrigspolitik og som et humoristisk glimt af tilsyneladende fornuftige menneskers imponerende evne til ustandselig at havne i kaos og hårrejsende omstændigheder. Der er tricks og tips til, hvordan man overlever minibusser, taxier, biler, både, flyvning og togkørsel. Desuden hvordan man håndterer farlige job og sygdomme, narkotika, skydevåben, kidnapning, landminer, militære og paramilitære organisationer eller terrorisme.
Robert Young Pelton er en flittig vovehals. Den første udgave af bogen udkom i 1994, og siden er den blevet revideret fire gange. Hans interaktive hjemmeside ComeBackAlive.com er også et besøg værd. Den beskriver sig selv som ‘stedet, hvor erhvervsfolk, eventyrere, rejsende og mennesker, der arbejder og rejser i højrisikozoner kan holde sig ajour med de seneste oplysninger og sikkerhedstips.’ Blandt andet byder hjemmesiden på et omfattende Dangerpedia (dine bidrag er velkomne) og et verdenskort, hvor de enkelte landes farlighed bliver bedømt efter en farveskala. Den laveste kategori er En ferie med din bedstemor og den højeste: Kunne blive din sidste rejse. For de fleste kommer det næppe som nogen overraskelse, at i øjeblikket er det en god idé at styre uden om Afghanistan og Irak, hvis man ikke vil have sin ferie ødelagt.
Om et noget mere tilforladeligt feriemål som Grækenland hedder det:
De sprætter dine jeans op med en kniv for at få fat i din tegnebog, og de er ubehagelige. Ekstremt sikkert på øen Chios, man kan gå rundt alene klokken tre om natten, uden at der sker noget.
Mærkværdigvis figurerer mit lokale møntvaskeri ikke på listen over verdens farligste steder. Som den opvakte bloglæser vil have noteret sig, rummer det ellers en temmelig høj risiko for, at man kommer til at bruge timer på fuldstændig ligegyldig, men trods alt ret underholdende lekture …
Hvis du har noget at tilføje ...
Kategorier
- Andre steder (23)
- Bagsiden (33)
- Billedtema (2)
- Bøger (103)
- Design (24)
- Film og tv (24)
- Ikke-anmeldelser (4)
- Intermezzo (27)
- Kommunikation (29)
- Medier (33)
- Mode (1)
- Musik (32)
- Mænd og kvinder (1)
- Notater (197)
- Skriveri (18)
- Udklip (14)
Arkiv
- august 2010 (1)
- juli 2010 (3)
- maj 2010 (3)
- april 2010 (3)
- marts 2010 (6)
- februar 2010 (3)
- januar 2010 (3)
- december 2009 (2)
- november 2009 (6)
- august 2009 (6)
- juli 2009 (3)
- juni 2009 (7)
Står der noget om Mogadishu?
Jeg ville gerne på campingferie dernede, er der nogle gode campingpladser?
Der står 15 sider om Somalia + adressen på turistkontoret i Mogadishu. I det interessante afsnit Journalists står at læse: ‘Der er ingen grund til at skrive uartige læserbreve. Den somaliske hær er en belæst forsamling, og hvis de er uenige i noget, du har skrevet, sender de en mooryan ud at banke på din dør og fortælle dig, hvad de mener. Fire somaliske journalister blev henrettet for at have fornærmet general Aideed i en artikel, de skrev i en FN-finansieret avis …’
Jeg tror de kalder dem “telt-lejre” eller “flygtninge-lejre”, men udstyret minder i hvert fald om camping. Bortset fra AK-47′eren, som oftest ikke er velset på de mere etablerede hjemlige campingpladser.
Står der forresten noget om Lago di Como, hen i september en gang? Min motorcykel vil gerne hjem og hilse på fabrikken igen :-) Men kun hvis det er så risikofrit, som det nu kan blive, når man skal færdes på vejene i Norditalien.
Der står ikke et ord om Italien, så tril du roligt derned …
Kommer i tanke om rare Jacob Holdt, som fortæller at han kunne være blevet myrdet og plyndret adskillige gange, men ved sin venlighed og tillidsfuldhed kom i kontakt med de “farlige”.
Den direkte modsætning til Unge Pelton, gætter jeg?
Du har nok ret i, at deres måde at gribe tingene an på er så forskellige, som de kan være – de har gjort rejseriet til en levevej på hver deres måde. Men Pelton er nu ikke så ung endda (født 1955) – medmindre det var en reference til hans mellemnavn ;-)
Robert fortæller med en Engelsk udtale, der er ligeså svækket som Dansk, og det er lidt svært at forstå, trods det er han spændende at høre på, jeg håber jeg forstår rigtigt: han har været på tur med en hit-man som guide Manila, (Philippine-hovedstad) og det ville TV-selskabet ikke bringe, “Turist-ministeren slår os ihjel!”. Det handler ikke om teknologi (enten dette eller de andre show på Discovery) det handler om underholdning. [Er det nu også modsætninger? Ikke iflg. mig.]
Det, han nu vil holde foredrag om, er “The Future of War”.
Har krig en fremtid?
Godt spørgsmål. Mon kærligheden har?
mon fremtiden har???
Lad os vende tilbage til det …
Mogadishu here I come jeg er alligevel for illiterær til at skrive noget som helst. Desudne fatter de nok ikk dansk