Stenstropedia
Rapporter fra en lænestol
Intro/motto/credo
Sandheden, hele sandheden og kun sandheden, medmindre det er sjovere at finde på noget selv.
Erotikken er død
Den virksomhed, jeg arbejder i, er for nylig flyttet til nye lokaler. Før den tid var vi et par hankønsvæsener, der løftede øjenbrynene en anelse over, at nogle af herretoiletterne var udstyret med klemmeanordninger og tilhørende poser beregnet til hygiejnebind. Det gør vi ikke længere, for i det nye domicil er toiletterne ikke kønsopdelte – der er fri adgang for alle trængende overalt, og der hænger poser med unævneligt indhold i hvert eneste aftrædelsesrum. Man kan sige, at vi foreløbig har indført toiletmæssig ligestilling på arbejdspladsen. Den fuldstændige ligestilling opnår vi først den dag, vi har lige så mange mandlige chefer som kvindelige, but that’s another story.
Fælles toiletter er en tikkende bombe under pardannelsen på større arbejdspladser …
Tilbage til det egentlige: toiletterne. Jeg synes ikke, det er nogen god idé at fraternisere på den måde på toiletfronten. Hvis vi skal opretholde bare et minimum af mystik og respekt – tilsammen kaldet erotik – i omgangen med det andet køn, går det simpelt hen ikke, at der slet ingen hemmeligheder er for høre- og andre sanser. Selv om jeg måske nok kan have en mistanke om, at der ikke er den helt store forskel på maskuline og feminine lydeffekter på det pågældende område, har jeg ikke lyst til at få det dokumenteret så direkte og utvetydigt. Godt nok er der både vægge mellem båsene og døre, der kan lukkes, men som enhver ved, lader lydisoleringen i nybyggeri meget tilbage at ønske.
Jeg mindes med gru et højskoleophold i min tidlige ungdom, hvor der var den samme joviale tilgang til toiletspørgsmålet. En dag, da jeg stod og vaskede hænder efter fuldendt mission, kom holdets mest sexede og indtagende pige ind ad døren, vrikkede forbi mig med et ‘hej’ og låste sig inde i et af aflukkerne, hvor der var åbent både foroven og forneden. Øjeblikket efter lød der en eksplosion derindefra, som rystede mig i min grundvold og fik ruderne til at klirre. Behøver jeg at sige, at resten af mit højskoleophold var spoleret på grund af distraherende associationer, der trængte sig på, hver gang jeg så hende? Hvor jeg tidligere havde gjort alt, hvad jeg kunne for at løbe ind i hende, havde jeg nu travlt med at undgå hende for enhver pris.
Kort sagt: jeg er alvorligt bange for, at fælles toiletter er en tikkende bombe under pardannelsen på større arbejdspladser (og højskoler), og på længere sigt vil det gå ud over reproduktionen, der i forvejen er hastigt på retur. Lad os få de kønsopdelte toiletter tilbage, så vi kan sikre menneskehedens bevarelse i hvert fald et par generationer endnu. Til gengæld er jeg villig til at se igennem fingre med uvedkommende affaldsposer på herretoiletterne.
Hvis du har noget at tilføje ...
Kategorier
- Andre steder (23)
- Bagsiden (33)
- Billedtema (2)
- Bøger (103)
- Design (24)
- Film og tv (24)
- Ikke-anmeldelser (4)
- Intermezzo (27)
- Kommunikation (29)
- Medier (33)
- Mode (1)
- Musik (33)
- Mænd og kvinder (1)
- Notater (198)
- Skriveri (18)
- Udklip (14)
Arkiv
- august 2010 (1)
- juli 2010 (3)
- maj 2010 (3)
- april 2010 (3)
- marts 2010 (6)
- februar 2010 (3)
- januar 2010 (3)
- december 2009 (2)
- november 2009 (6)
- august 2009 (6)
- juli 2009 (3)
- juni 2009 (7)
Tak for fredagens bedste grin, Uffe :-)
PS – forøvrigt er jeg enig.
Kønsopdelte toiletter bør indføres ved lov, alene fordi vi så slipper for den evindelige diskussion om toiletbrættets position.
Den magter jeg simpelthen ikke lægge øre til endnu engang…
:-)
Ingen årsag, Liselotte!
Henriette, man kan frygte, at du lige har affyret startskuddet til en ny runde :-/
Monsieur, min mund er lukket…!
Og jeg har intet set eller hørt!
Men bygges det fremdeles toiletter med åpning oppe og nede? Altså, – det er da like ille å høre sine kolleger av samme kjønn eksplodere der inne. Selv bedriver jeg ikke sånt, – jeg er nemlig feminin og har ikke kroppslyder eller odører. Jeg snorker heller ikke når jeg sover, det ville jeg ha hørt. Hos oss har vi også felles toiletter, – men vi går inn i dem en og en, – fotrinnsvis. Annet har vært sett i festlig lag, men det lar vi ligge i denne omgang. Toilettene er imidlertid godt isolert, og jeg har aldri vært i stand til å avsløre hvorvidt det var en mann eller en kvinne som var gjest der før meg.
Nej, Hege, jeg tror ikke, man laver toiletter med åbning foroven og forneden længere – men væggene er tynde som pap i nye bygninger!
Jeg er fuldstændig uenig med dig i, at det er lige så slemt at være ørevidne til kropslyde fra ens kønsfæller. Dem har man jo ikke nær så mange illusioner om …
Det lyder tragisk med den højskole. Det var vel også dengang ingen mennesker barberede sig under armene (adr.)
De der poser på toilettet, de er smaddergode til at lave sådan nogle hollandske folkedragskyser hvis man lige klipper den ene side op.
Naturligvis fordres succesen bedst af at poserne er tomme. Hedder de forøvrigt ikke Madame ligesom.. madame?
Min paratviden vedrørende de omtalte poser er kommet til kort …
Fro:
Personlig kender jeg ingen mænd der barberer sig under armene???? Adr for fyforføjforpokker hvor er det dog usmageligt! Kan de så komme i gang med at fjerne al den uvedkommende kropsbehåring!
Dana: Åh, jeg er så forvirret. Er det ikke meningen at vi skal være hårløse, ligesom de der Chinese Crested-hunde Paris Hilton piner, og ligesom de metrosexuelle?
Jeg er nok bare et par år bagud. Suk.
Nu vedr. reproduktion – nu vil jeg lige starte med at slå fast, at jeg ikke er sikker på, hvad jeg snakker om, så måske jeg skulle holde munden lukket. Men er der ikke noget, der hedder toiletsex..? Det er måske her, den omtalte åbning for oven kommer ind?
ØDUM, JEG HØRER IKKE HVAD DU SIGER!
Pt. har vi ét toilet på min arbejdsplads – i fællesskabets navn!
Jeg er stor fortaler for kønsopdelte toiletter.
Ikke fordi jeg frygter for reproduktionens overlevelse. Den overlever såmænd nok på magisk vis. Der kan vel reproduceres uden egentlig erotik.
Men lugten og pletterne, mine herrer.
Mænd kan virkelig noget, når det kommer til den store omgang. Lugten kan forgifte hele bygninger. Så er det ikke bare “Elvis has left the building”, nej så har hele arbejdspladsen sgu lyst til at smutte.
Og så er der pletterne. På gulvet. Hvordan det lader sig gøre, vil jeg helst ikke tænke på. Dér – nede på gulvet, hvor fødderne placeres, når man sidder ned – lige dér er der våde pletter….stænk af……urin. Det må være en meget høj person, som har meget svært ved at ramme. Fordi afstanden mellem kalorius og toilettet er for stor.
Hmmm…….delete – delete, gå så væk billeder!
Jeg ville egentlig ikke kommentere, men der er en ting, der plager mig: Har de også fjernet pisserenden derude i DR-byggeriet?
[...] Inspireret af Uffes melankolske skriverier om uni-sex-lokummer i DR-byen (Erotikken er død) synes jeg, at vi mandlige og kvindelige, anakronisktiske, nostalgiske bloggere skal stifte en virtuel forening: Foreningen til kønsforskellens uddybning. Mottoet skal være: Jo større forskel på kønnene, jo bedre. Vi begynder at grave, så snart foreningen har mere end et medlem. Formålet er selvfølgelig at genetablere mystikken, fascinationen af, tiltrækningen af, dragningen mod det, der er på den anden side af gabet. Når hullet er tilstrækkeligt stort vil vi formodentlig ikke forstå meget af, hvad der foregår på den anden side, men til gengæld vil vi være i stand til for alvor at begære det – og elske det. Og forførelsens vil igen blive en kunstart. Evt. sandhedssøgere udstyrer vi med følgende dogme: Sandhedssøgere henvises til modsatte side. Så kan de jo gå lidt frem og tilbage… [...]
Problemet kan løses ved at frekventere en anden ETAGE.
Jeg konstaterer til min rædsel, at med det tvekønnede toilet er sandsynligheden for at blive konfronteret med chokerende latrin-adfærd steget eksponentielt.
Men når man går på en anden sal ved man, at det er fordi de er ANDERLEDES og aparte. Og man kan således bevare forgabelsen i sin egen etages modsatte køn.
Jeg vil slet ikke tænke på, hvad de mon tænker på den anden etage.
Ja. capac – og heldigvis for det!
suzy Q – Unter uns benytter jeg mig af den samme taktik. Lad os krydse fingre for, at vi aldrig møder hinanden deroppe!
Hvem ved, måske havde hende den uopnåelige på højskolen tidligt hørt og lugtet dine latrinære udgydelser, og derfor ignorerede dig totalt;-) Med M/K separate toiletrum, ja da var hun måske blevet dit livs Madame, og du hendes Monsieur…
Tak for uddybende materiale, Volapyk. Som repræsentant for det angrebne køn tillader jeg mig nu stille mig en kende skeptisk over for dine osmologiske observationer …
En helt uhørt teori, anjoe … I øvrigt var hun naturligvis ikke uopnåelig!
Uffe, hvorfor begår du ikke civil ulydighed og laver professionelt udseende klistermærker…for på den måde at opdele toiletterne?
Idé noteret!
Inspireret af dit indlæg om toiletter, Uffe, kom jeg lige til at sakse denne historie fra en blogger der kalder sig xonstantin (http://blog.nykobingfalster.com/)
“Jeg sad lige og passede mig selv og sked, da jeg hørte fra den anden bås: “Hejsa, hvordan går det?”
Jeg er ellers ikke lige typen, der starter en samtale på et herre-toilet, men jeg ved ikke, hvad der gik af mig, da jeg svarede: “Helt fint!”
Ham den anden sagde: “Hvad laver du så?”
Hvad fanden er det for et spørgsmål??? På dette tidspunkt synes jeg, det var blevet lidt for bizart, så jeg svarede: “Øhhh, det samme som dig går jeg ud fra…!”
Så nu prøvede jeg bare at skynde mig alt hvad jeg kunne, da jeg hørte et andet spørgsmål: “Må jeg komme over til dig?”
OK, dette spørgsmål er bare så underligt, men jeg tænkte kun på at være venlig og afslutte samtalen, så jeg sagde: “Nej… Jeg er lidt optaget lige nu!!!”
Og så hørte jeg ham sige… “Prøv lige og hør… Jeg ringer tilbage om lidt. Der er en eller anden idiot i den anden bås, der hele tiden svarer på mine spørgsmål…!”
Tak for historien, Nina (kunne have ønsket mig et lidt mere poetisk anslag …)
Sorry! Som sagt er den sakset.
Rolig – jeg var aldrig i tvivl ;-)
Oh menneske, du har glæder helt uden tal,
men størst af dem alle er
at ha’ et lokum, når man skal!
(inspireret af kumbel)
Unisexwcer eller heterowcer er ensbetydende med multitønder,
Uden at vide det, tror jeg, at tilbage i urtiden har vore forfædre følt sig pokkers sårbare, når de har været trængende. Derfor valgte de at være alene. Dette gen har fulgt os (eller i hvert fald mig) op gennem tiderne.
Derfor siger jeg:
Multilokum – Nejtak!
Monolokum – Jatak
Tak for de ord, Rimkoger – lokumsdigtningen har nået nye højder.
Kom pludselig til at tænke på den danselejr, jeg med familie var på i en skov i sommer. Her var gammeldags lokummer. Men da lejeren startede for små 30 år siden, gravede man et hul i jorden, smækkede en pind hen over, og så sad man der på rad og række, uanset alder, køn, politisk observans og hvad ved jeg, og ordnede sit og verdenssituationen, forestiller jeg mig.
Jeg kommer vist aldrig på danselejr ;-)
Lokummerne på vores danselejr er trods alt et hus til hver, med hjerte i døren, lødig læsestof hængende i en snor indendøre samt en kulørt pære i loftet. Det tangerer det hyggelige, kan jeg fortælle dig. Så hvis du kan lide at danse, Uffe, så lad dig endelig ikke skræmme ;o)
Man kan jo selvfølgelig altid tage hjem og ordne det fornødne ind imellem danseriet…
Du har meningsfæller derude, Uffe.
Jeg var på http://www.docken.dk lørdag.
En fyr som stod og tissede ved “pisserenden” på toilettet blev ret sur over at jeg ikke lukkede døren til toilet-lokalet da jeg gik derind. Jeg troede at døren lukkede af sig selv.
Godt at vide, at der stadig er håb.
På mit gymnasium havde jeg noget arbejde efter skoletid hvor der var tomt i bygningerne.
Jeg sneg mig ind på pigernes toiletter. På et af dem stod ‘Dunk mig’.
Jeg tror ikke jeg tog skade. Mystikken var der stadig.
Det var jo fordi der ingen var!
Nåh, du mener: Fordi der ingen piger var tilstede? Måske. Men bare at se deres graffiti var nu interessant – uden at jeg tog skade.
Et sted havde en pige skrevet noget negativt om en Peter – om det var mig ved jeg ikke. Men under det negative havde en anden pige skrevet ‘han er da søøød’.
Ja ja, der er mange måder at prale på …
Så er det jo godt at du er godt gift, søde Uffe!
HA! :)
Jeg klager skam ikke, Sanne!