Stenstropedia
Rapporter fra en lænestol
Intro/motto/credo
Sandheden, hele sandheden og kun sandheden, medmindre det er sjovere at finde på noget selv.
Happy Daze
I søndags var vi til frokost hos vores meget gode venner Pia og Erik, og lige inden vi trådte ind ad døren, havde de fået telefonisk besked om, at Eriks onkel var død. Han havde fået den lykkeligste exit, man kunne ønske sig, når det nu skulle være: på vej op ad trappen sank han sammen og var død på stedet, firs år gammel.
Eftersom han var Eriks yndlingsonkel, kom konversationen naturligt nok til at handle en del om afdøde, og Erik fortalte, at han som yndlingsnevø engang højtideligt havde måttet love onklen at afspille Happy Days Are Here Again ved hans begravelse. Men hvem havde indspillet melodien, og hvilket arrangement ville være passende? Da jeg tilfældigvis har adgang til en omfattende musiksamling, lovede jeg at researche lidt på sagen, og på må og få dykkede jeg dagen efter ned i en stak og trak Bob Kerr and his Whoopee Band, hvis eksistens hidtil havde unddraget sig min opmærksomhed.
Bob Kerr and his Whoopee Band ville gøre sig glimrende ved en havnefest i Gilleleje på en regnvåd sensommersøndag i august …
Uden at ville gå Bloglands popmusikologiske rigsantikvar capac i bedene kan jeg oplyse, at Robert ’Pops’ Kerr oprindelig var medlem af The Bonzo Dog Doo-Dah Band (skamspillet i tidernes morgen på min utrættelige Lenco-grammofon), men blev headhuntet til The New Vaudeville Band (voksne læsere vil huske Winchester Cathedral) for siden at danne sit eget orkester. Ud over Happy Days Are Here Again har de indspillet en perlerække af velkendte numre i særprægede udgaver, der musikalsk befinder sig et sted mellem Kærne (forløberen for Østjydsk Musikforsyning) og Spike Jones.
YouTubes eksempler er jammerlige, men The Best of Bob Kerr and his Whoopee Band ligger nu i bilens cd-afspiller og venter på at sprede lys og glæde på min vej. Min personlige favorit (som jeg har fået myndigt tilhold om ikke at afspille i Madames påhør) er den øredøvende og helt langt ude Jollity Farm, som The Bonzo Dog Band først indspillede i en betydelig mere afdæmpet, om end morbid udgave. Bob Kerrs version er desværre ikke tilgængelig på YouTube, men nyd værket og den tilhørende tegnefilm her med det legendariske hundeorkester.
Bortset fra ekscentriske onklers begravelser kunne jeg forestille mig, at Bob Kerr and his Whoopee Band ville gøre sig glimrende ved en havnefest i Gilleleje på en regnvåd sensommersøndag i august. Om Eriks onkel eller hans ånd nogen sinde vil få fornøjelse af orkestret, må tiden (det vil sige de næste par uger) vise, men ét er sikkert: selv om jeg ikke kendte ham, har jeg meget at takke ham for!
Opdatering kl. 18.19
Det viser sig, at Bob Kerr & his Whoopee Band har spillet på Århus Jazzfestival i 1992. Det skulle man bare have vidst …
Hvis du har noget at tilføje ...
Kategorier
- Andre steder (23)
- Bagsiden (33)
- Billedtema (2)
- Bøger (103)
- Design (24)
- Film og tv (24)
- Ikke-anmeldelser (4)
- Intermezzo (27)
- Kommunikation (29)
- Medier (33)
- Mode (1)
- Musik (32)
- Mænd og kvinder (1)
- Notater (197)
- Skriveri (18)
- Udklip (14)
Arkiv
- august 2010 (1)
- juli 2010 (3)
- maj 2010 (3)
- april 2010 (3)
- marts 2010 (6)
- februar 2010 (3)
- januar 2010 (3)
- december 2009 (2)
- november 2009 (6)
- august 2009 (6)
- juli 2009 (3)
- juni 2009 (7)
Åh, ja, Uffe, The Bonzo Dog: The Sweet Essence of Giraf… :-)
Det bliver noget af en begravelse!
Som sagt: Den søde girafessen –
http://youtube.com/watch?v=BahaL_JwgUQ
- Elvis og Jimi Hendrix har ikke levet forgæves. Bøvs!
Jeg vidste, at jeg kunne regne med dig, capac!
Ja, Donald, lad os nu se, om Erik holder sit løfte …
Opdatering: Det viser sig, at der er udsendt en dvd med Bob Kerr and his Whoopee Band, og at den også indeholder Happy Daze. Oven i købet en region 2. På amazon.uk kan man oven i købet en sampakke med en Bonzo Dog-dvd. Tja.
Du er en knag, capac – tak!