Stenstropedia

Rapporter fra en lænestol

 
 

Intro/motto/credo

Sandheden, hele sandheden og kun sandheden, medmindre det er sjovere at finde på noget selv.

Twitter

 

Britannia rules

For et par uger siden fik jeg den brillante idé at opsige alle mine abonnementer på blade. De fleste af dem havde jeg alligevel kun, fordi jeg er til fals for lækkert layout på tykt, glittet papir — en uhelbredelig lidelse, der stammer fra min ultrakorte karriere i magasinpressen. Jeg fik alligevel aldrig læst alle de blade, og de hobede sig op i reoler og skabe. Nu har jeg pludselig fået en masse plads, som jeg burde have skaffet mig for længst.

Men jeg er lige plumpet i igen. Ved et tilfælde opdagede jeg nemlig, at der findes et eksklusivt dansk magasin, der har mig som målgruppe. Det hedder Anglofilia - The Magazine for Lovers of Everything English, så jeg skyndte mig at bestille et enkelt nummer for at se, om det holdt, hvad det lovede. Her til morgen dumpede det ind ad brevsprækken, og det lever desværre op til alle mine forventninger. Forårsnummeret indeholder blandt andet anbefalinger af min yndlingsforfatter P.G. Wodehouse og smukt fotograferede rundture i engelske parker og haver. Jeg er med andre ord hooked, og der er ingen vej udenom: det bliver nødvendigt at tegne et abonnement (‘Jeg hedder Uffe, og jeg er magasinoman’). Heldigvis udkommer bladet kun fire gange om året, så det vil tage et stykke tid at fylde skabene op igen.

Det er forfatteren og oversætteren Mia Folkmann, der skriver og redigerer Anglofilia, som for resten er meget mere end et blad. Det er også en butik, der handler med (næsten) alt det, man kun troede kunne købes i England.

Mia Folkmann blogger her.

Gratis prøvenummer af Anglofilia her (pdf).

Bestil bladet her.

Skrevet onsdag, 3. marts 2010 kl. 11:47

  1. Gitte siger:

    Trækker på smilebåndet….

  2. Karin siger:

    Nej, hvor lækkert. Tak for tippet, det skal jeg lige have kigget på og evt. delt med min datter, der er halvt engelsk.

    :-D

  3. capac siger:

    Det kan du ikke være bekendt! Sådan at lokke andre i fordærv. Det næste bliver vel, at du finder et frankofilt magazin!? ;)

  4. Uffe siger:

    @Gitte: Er det et overbærende eller et satanisk smil?

  5. Uffe siger:

    @Karin: Håber du er enig :-)

  6. Uffe siger:

    @capac: Og det skulle komme fra dig …

  7. Morfar siger:

    Magasinerne skal jo også leve, selv abonnerer jeg på et magasin om mit favoritfodboldhold Liverpool FC. :)

  8. Brorsan siger:

    Uffe! Ikke nok med at du holder et hæsblæsende tempo pt. (hvilket er herligt), men nu skal man også passe på indlæg med farligt og fristende indhold. Tak fordi du i det mindste sørger for diverse relevante link, så man ikke også skal lide den tort at fritte dig for oplysninger om omtalte magasin.

    Nu må det også snart være på tide, at vi får luftet de grønne Wellingtons og Burburry ridefrakkerne…
    :)

  9. capac siger:

    Jeg kan se, at Madame sørger for at lagrene ikke sådan forsvinder i casa…

  10. Uffe siger:

    @Brorsan: – og deerstalkeren ikke at forglemme!

  11. Uffe siger:

    @capac: Nej, man kan snart ikke have noget for sig selv :-/

  12. Man kunne da bare smutte herover en tur, saa har du heller ikke behov for det blad… :)

  13. Uffe siger:

    @Tina – omme i London: Dårlig idé. Man skulle jo nødig berøves sine illusioner :-)

Hvis du har noget at tilføje ...

 
 
 

Kategorier

 

Links

 

Arkiv

 

Søg