Efter at have været igennem Life Magazines celebre billedkavalkade over fordrukne og/eller narkotiserede forfattere kan man godt komme i tvivl om, hvorvidt der er en eneste ædru eller ikke-omtåget skribent, der er værd at læse. Ligesom det kan være svært at afgøre, om man skal sætte whiskyen fra sig, eller om man netop hellere skulle intensivere indtaget for at anspore eventuelle slumrende muser.

Jeg håber inderligt (men føler mig langtfra sikker på det), at Françoise Sagan lod bilen stå, når hun var snalret — eller lod flasken stå, når hun kørte. Det ville være synd for den überlækre Jaguar XK 140 120, hvis den skulle komme til skade.
Tags: biler, billeder, forfattere, Jaguar

Ingen trackbacks
Du kan lægge et trackback ved at bruge denne URL: http://stenstrop.dk/wp-trackback.php?p=2747
17 kommentarer
Tiden Uffe, for fanden, tiden! Og lige bagved en renault 4cv – og en gang længere en Citroën “Traction Avant”. Det er lige til at krølle låget på whiskyflasken sammen over, smide klumpen over i hjørnet, og skutte sig i sin trench-coat og stetson ….
Men Uffe, hvad er det ovre på den anden side? Mercedes? Peugeot 403? Der er noget ved bagskærmen i torpedo chassiset der taler for Mercedes, ikk’? og hvad så to og tre gange længere fremme?…
Nr. 2 foran “Mercedes’en”:
http://en.wikipedia.org/wiki/Jaguar_Mark_VII
?
Dammit den er køn!
Risikoen for trafikuheld er proportional med den tid, hvori man befinder sig på vejen.
Derfor gælder det under alle forhold om at køre så hurtigt som muligt.
At doemme efter billedets alder og helt uden at kende personen, saa tvivler jeg!
@Brorsan: Jeg tror, du har ret med hensyn til den store Jaguar, men den foran Mercedesen kun måske også være en Panhard et Levassor, oder?
@Morfar: Vel er den så (men XK 150 er kønnere!)
@Peter Pedal: Det lyder rigtigt. Der er også nogen, der siger, at man ikke kører bedre, når man drikker, men man tør noget mere …)
@Tina – omme i London: Det kan jeg sådan set godt forstå, Tina.
Der er sikkert mange flere dårlige digtere, der også har være forfalden til et eller andet stof… I øvrigt er der skrevet en stor bog om emnet, men jeg kan selvfølgelig ikke komme i tanke om titlen (måske, fordi jeg er ædru).
Det er rigtigt Uffe, det er en rigtig Panhard afslutning…
@capac: Det skulle vel aldrig være den her, du tænker på http://stenstrop.dk/?p=165 ?
@Brorsan: Jeg er overhovedet ikke sikker – det var rent show-off :-)
Uffe, nej, det er ikke den. Men jeg kan stadigvæk ikke komme i tanke om titlen (og gider ikke lede på reolerne lige nu…).
Jeg græmmes!!! :-(
Det er IKKE en Jaguar XK 140, som den unge dame står ved, men derimod forgængeren, en XK 120 Open Two Seater der producerede fra 1948 til og med 1954.
Sørgeligt at en erklæret anglofil, kan begå så utilgivelig en fejl. En XK 120 er jo indbegrebet af en UR-Jaguar, den første med den legendariske XK motor, der var i produktion helt op til begyndelsen af 90erne.
Og nej XKeren er ikke kønnere, idet den blev for stor og tung i det.!! :-))
@Knud Madsen: Du græmmes med rette! Selvfølgelig er det en XK 120, og det må være en hjerneblødning, der har fået mig til blindt at videreformidle den fejlagtige oplysning i The Independents nekrolog over fru Sagan (‘The huge success of this first novel allowed her to purchase her first Jaguar XK 140 …’ )
Tak for korrektionen og irettesættelsen. Jeg har fået et knæk for livet, og jeg kan kun trøste mig med, at det er om muligt endnu mere beskæmmende for en anset engelsk avis at forveksle de to modeller.
Jeg tror, jeg går i seng.
Ikke desto mindre fastholder jeg, at 150′eren er kønnere, indtil andet er bevist.
Bilguf! :D