Stenstropedia
Rapporter fra en lænestol
Intro/motto/credo
Sandheden, hele sandheden og kun sandheden, medmindre det er sjovere at finde på noget selv.
Hvem er jeg egentlig?
Som blogger havner man undertiden i en identitetskrise. Som fx når man står sammen med Madame efter aftensmaden og vasker op, og hun (som er et år ældre end mig) siger:
- Du skriver tit som en gammel mand. Det giver et forkert indtryk. Så gammel er du heller ikke …
Og efter en kort tænkepause:
- … i hvert fald ikke hele tiden!
Jeg er ikke sikker på, at hun har ret. Faktisk er det tvivlsomt, om jeg nogen sinde har været ung. Hvad lavede jeg, da jeg var i tyverne? Læste, gik i biografen, cyklede og så fjernsyn. Og hvad laver jeg nu? Stort set det samme.
Er jeg den samme som den, der blogger på denne plads? Selvfølgelig er jeg ikke det …
På den anden side ved jeg godt, hvad hun mener. Her i vores del af civilisationen har vi ikke meget til overs for gamle mennesker. Det går ikke an at sige ‘det var meget bedre i gamle dage’, selv om nogle ting faktisk var en hel del bedre. Det betyder jo, at man er gammel. Men det er helt o.k. at sige ‘jeg føler mig ikke spor gammel’. Det betyder, at selv om man godt ved, at man dåbsattestmæssigt set ikke er rigtig ung, så er man da i det mindste lidt ungdommelig. Jeg gætter på, at det er vor tids mest populære kliché.
Men er jeg i virkeligheden yngre, end jeg giver indtryk af at være? Og hvem er jeg egentlig, når alt kommer til alt? Er jeg den samme som den, der blogger på denne plads? Selvfølgelig er jeg ikke det. ‘Uffe’ er ikke identisk med Uffe. ‘Uffe’ er en figur, som Uffe har konstrueret. Førstnævnte ligner selvfølgelig sidstnævnte en hel del, for figurer opstår ikke ud af den blå luft, men det er stadig væk en figur. Han er klogere end jeg er, og han tænker ikke nær så meget på sex. Alle hans ‘jeg’er er figurer, for ord er som bekendt ikke det virkelige liv.
Ind imellem kan det være ret vanskeligt at skelne mellem de to ting. Da ‘Uffe’ engang skrev om at snorke (for resten noget gamle mennesker rent statistisk gør mere end unge mennesker), fik Uffe mange gode personlige råd og kommentarer, selv om ingen kunne vide, om Uffe også snorkede, eller om det bare var noget, han fandt på, at ‘Uffe’ gjorde. Det var det tilfældigvis ikke, men jeg var ikke fri for at være noget irriteret over det, eftersom jeg ikke bryder mig om at blive ynket. Men selvfølgelig var det ‘Uffe’, der blev ynket. Jeg – Uffe – var bare en slags sekretær for ham.
Ikke desto mindre er det en kendsgerning, at når Uffe engang forlader denne planet, gør ‘Uffe’ også (NB! Dette er ikke en skjult besked!) Så hvis Uffe er gammel, er ‘Uffe’ det nok også. Og omvendt. Somme tider er forskellen på et ansigt og en maske ikke så stor.
- Det kunne du jo skrive om på bloggen, foreslog Madame.
- Nej, svarede jeg. Man skal være ung for at være så selvoptaget.
Hvis du har noget at tilføje ...
Kategorier
- Andre steder (23)
- Bagsiden (33)
- Billedtema (2)
- Bøger (103)
- Design (24)
- Film og tv (24)
- Ikke-anmeldelser (4)
- Intermezzo (27)
- Kommunikation (29)
- Medier (33)
- Mode (1)
- Musik (33)
- Mænd og kvinder (1)
- Notater (198)
- Skriveri (18)
- Udklip (14)
Arkiv
- august 2010 (1)
- juli 2010 (3)
- maj 2010 (3)
- april 2010 (3)
- marts 2010 (6)
- februar 2010 (3)
- januar 2010 (3)
- december 2009 (2)
- november 2009 (6)
- august 2009 (6)
- juli 2009 (3)
- juni 2009 (7)
Du er nu så finurlig morsom og den slags kommer jo ofte hånd i hånd med år, så heldigvis for dem, siger jeg :-)
Liselotte, hvis jeg havde været yngre, ville jeg rødme nu …
:-)
Well ‘Uffe’, en gang stillede Jesper Klein og et par stykker til op for en fotograf, som troede, at det var en generalprøve og ikke en fotosession.
Fotografen tog billeder, når de smed masken. Jesper Klein brokkede til sidst: “Hvorfor tager han billeder, når vi holder op?!!!”
Jesper havde da strøget ihærdigt på en sav og blev ved og ved så længe, at fotografen var lige ved at opgive at få det billede, som *han* syntes var spændende, nemlig når Jesper lagde saven fra sig.
Med kunst, stor som lille, skaber man identiteter. Og de er ægte nok, der ligger virkelig en vilje bag, men derfor kan der jo alligevel godt være flere lag.
‘Gitte’s far Per Højholdt var måske mere Gitte end hun var Højholdt. Han udtrykte vist engang noget med at skriverierne gerne må være personlige men måske ikke private; han sagde det på en anden måde og med mere bid og vid og irritation. Ikke desto mindre er Gitte ret privat efter min mening:-)
Tak for supplerende materiale, Donald/’Donald’.
For ikke at forplumre det hele skal jeg undlade at nævne, at Madame – altså ikke ‘Madame’ – hedder Gitte til fornavn …
i fortsættelse af Deres reflektioner..
man tager et stjernetegn f.eks. en engel. eller en skorpion.
og så astrologiserer man.
skorpionen; født lige akkurat dér/på dét tidspunkt/af dén grund, bærer nogle unikke træk.
men ikke nok med det.
ethvert menneske, der er født, har ydermere en ascendant. spørg mig ikke lige, hvad det har med månen at gøre, men i dette tilfælde har skorpionspersonen en tvilling i ascendanten. ascendanten er vores identitet/billede udadtil i verden.
så Regitze er skorpion. en indadvendt satan.
og \’regitze\’ er tvilling. en udadvendt satan.
bare et tyndt eksempel.
jeg påstår, at ascendanten er den samme i weblogs som ude i livet.
hvilket vi fleste bloggere, som har truffet levende medbloggere forhåbentligt kan bevidne.
på en blog føres forhåbentligt \’Uffe\’monologer, for jeg tror på, at vores kerne, vores Uffe, er et privat rum, det ikke er sundt at dele med andre. ikke bare for at skjule chokoladeforbrug; men også fordi privat er vigtigt.
aldersmæssigt følges de to nok ad, undtagen i livet skæveste perioder, som de færreste trives i.
nå. nu faldt jeg i søvn over mig selv.
hvilket \’selv\’?
hilsen til \’Madame\’.
Mere interessant er det vel, hvilken maske, du bærer ude i virkeligheden. Eller masker. Viser du nogensinde dit ansigt i virkeligheden, og hvis ikke, hvilken maske ligner så mest dit ansigt? Blogmasken er vel bare en af mange masker.
Ellerhvadvedjeg, det er sengetid.
Man kan ikke have to identiteter.
Det holder ikke i længden.
Man kan godt have det som intention i starten, når man starter en blog, men det kommer uløseligt til at hænge sammen i løbet af kort tid. Som Gitte og Per Højholt. Som stjernen og ascendanten. Som Uffe og pedanten. Nej hov, det har jeg aldrig skrevet!
Det med alder er nu også tankevækkende. Hvor slemt ER det egentlig at være gammel.
Jeg sad og så Pulse – koncerten med Pink Floyd på DVD sammen med yngste (hun er 14) i går aftes. Jeg bemærkede at forsangeren (som vel er noget over 50) var smuk. Egentlig mest som en provokation, for han er ikke smuk efter min regnebog, men det er altid underholdende at drøfte skønhed med den lille.
Og nej, han var bestemt IKKE smuk, sagde hun. “Han er jo gammel!”.
Så fik jeg den!
“Kan man ikke være smuk, selv om man er gammel?” fik jeg spagfærdigt indført.
Jeg fik bare de der øjne tilbage (som jeg ofte får) at nu var jeg da bare FOR langt ude.
:-)
Men ER det nu egentlig ikke også temmelig oversolgt – det der med at være ung? ER det nu så godt?
Det skal jeg vist lige høre hende om i aften…
Må alle smådyrs beskytter værne os mod at blive unge og dumme igen!
De refleksioner, der kører mellem ‘Uffe’ og Uffe … eller ‘mig’ og mig bliver jo netop rigere og mere nuancerede med årene. Metadebat er ikke for hverken killinger eller kyllinger!
Desuden er ungdom groft overvurderet. Siger jeg med blikket stift rettet mod det indre bakspejl.
Jeg kender godt fornemmelsen af at være flere jeg’er. Jeg er for eksempel kun en brøkdel af mig når jeg skriver kommentarer på denne blog. Jeg er igen en anden jeg når jeg går på arbejde om lidt, og når jeg kommer hjem er jeg igen en helt anden mig. Alt afhængigt af hvem jeg møder på min vej, hvem jeg taler med og hvad jeg laver, er jeg forskellige udgaver af mig. Men et eller andet sted hænger alle de jeg’er sammen og skaber et over- eller underordnet jeg som i det store hele er mig.
Eller noget i den retning.
@ Henning – Eller også er det omvendt: man begynder at blogge med en intention om total åbenhed. Hurtigt viser det sig, at det ikke kan lade sig gøre ikke at redigere i virkeligheden …
Hvad alder angår, vil jeg gerne hægte mig på Oscar Wilde: \”Jeg er ikke ung nok til at vide alt\”. Og jeg ville aldrig bytte.
@Louise og flere andre: Det med at “er igen en anden jeg når jeg går på arbejde om lidt” minder mig om en eller anden som sagde, at de færreste mennesker ligger på dødslejet og tænker “Nej åh altså! Gid jeg var gået på arbejde den dag, da jeg havde det lidt dårligt …”
Men det kan være en redningskrans at man har et arbejde, som opvejer en mislykket hjemmefront, så det går begge veje (selv om det mest går den ene vej – det kommer jo også an på om man har fundet et arbejde, som man kan “gå op i”.-)
Det lykkedes dig på elegant vis at skrive et selvoptaget indlæg med udtryk om ikke at (ville) være det – nice, som vi siger i min generation. Jeg sætter virkelig pris på den slags retoriske krumspring.
Tak!
:)
P.s. Kender i øvrigt en ung mand på 26 år der er ældre end min mormor på 92.
Ingen årsag – skulle det være en anden gang!
[...] Stenstrup: [...]