Hvis man røber, at man vælger bøger efter omslaget, er der overhængende risiko for at blive stemplet som useriøs, men det tager jeg med. Måske er det en gammel erhvervsskade fra et tidligere liv i den del af forlagsbranchen, hvor man bruger mindst lige så meget tid på indpakningen som på indholdet, men jeg indrømmer blankt, at et fængende omslag kan få mig til at læse en bog, jeg ellers aldrig ville have kastet et blik i.
I sidste uge udkom den norske forfatter Roy Jacobsens seneste roman Vidunderbarn på dansk, og jeg tvivler på, at jeg nogen sinde ville have interesseret mig for den, hvis det ikke havde været for omslaget. Det fik mig på krogen med det samme og gjorde mig nysgerrig efter at høre hele historien. Nu har jeg læst bogen, og det interessante er, at omslaget faktisk ikke afspejler stemningen i bogen ganske præcist. Omslaget lover betydelig mere idyl og nostalgi, end der er dækning for i teksten. Den er langt mindre behagelig og rummer mere smerte, end man skulle tro, men det gør ikke noget, for Roy Jacobsen viser sig at være en stor fortæller og ordkunstner, som jeg har lyst til at læse meget mere af. Det kan jeg takke omslagstegneren Stian Hole for. Det var ham, der lokkede mig ind i ukendt land, og jeg tilgiver ham gerne, at det til dels skete under falske forudsætninger. Med andre ord: som illustrator kan man godt tillade sig at fabulere over handlingen i en bog, så længe det er inden for rimelighedens grænser. Jeg vil nu ikke udelukke, at Stian Hole bevidst har lavet sit skønmaleri som en ironisk kommentar til ‘de go’e gamle dage’, som ikke er slet så gode i bogen. Men det er en tanke, der af gode grunde først melder sig, når man har læst den.
I tilfældet Vidunderbarn var jeg altså heldig med at lade mig forføre af omslaget. Omvendt er jeg sandsynligvis gået glip af læssevis af interessante og velskrevne bøger, fordi forlaget har givet fanden i, hvordan de tager sig ud i boghandlerens vindue eller lagt for meget vægt på overensstemmelse mellem omslag og tekst. For eksempel sidder verdens kedeligste omslag på den højaktuelle Olof Palme-prismodtager Carsten Jensens roman Vi, de druknede. I snart fire år er jeg gået i en stor bue uden om den, selv om jeg efterhånden er blevet overbevist af mere hårdnakkede bogorme om, at det er en fremragende roman — ja, selv anmelderne har været overstrømmende positive (hvad der ganske vist plejer at få mig til at miste læselysten, men det er en anden historie). Derfor kan det sagtens være, at jeg alligevel går i krig med Vi, de druknede en skønne dag, men som sagt er det på ingen måde omslagets fortjeneste, selv om jeg muligvis godt kan se ideen. Lidt eye candy havde gjort underværker.
For resten er der masser af blogs at boltre sig i for omslagsentusiaster. Her er en håndfuld:
The Book Design Review
The Book Cover Archive Blog
Book Covers Anonymous
Judge a Book by its Cover
Shelved Books
Opdatering lørdag, 20. februar 2010 — 23.24
Interview i Politikens bogtillæg med illustratoren Stian Hole (der også er børnebogsforfatter og på turné i Danmark i den egenskab). Paradoksalt nok siger han blandt andet:
… jeg tror nu ikke nødvendigvis, at et omslags udtryk har betydning for bogens salg. Jungletrommerne om bogens kvaliteter og anmeldelserne har større betydning, tror jeg.
I interviewet røber Stian Hole også, at han som illustrator navnlig er inspireret af Edward Hopper. Nå ja, selvfølgelig!
Tags: bogomslag
Ingen trackbacks
Du kan lægge et trackback ved at bruge denne URL: http://stenstrop.dk/wp-trackback.php?p=2622
18 kommentarer
På engelsk: Don’t judge a book by its cover.
På dansk: Man skal ikke skure hunden med hårbørsten.
Jeg kommer til at tænke på min morfars bibliotek; lutter læderindbundne bøger, mange af dem indbundne af ham selv. Men igen, dengang havde paperbacks heller ikke noget ‘design’.
Det omslag ville helt bestemt også have solgt mig bogen.
Det kunne snildt have været et billede fra min barndoms sommerferier, hvor jeg fik lov til at cykle ud til stranden, hvis jeg kunne overbevise min mor om, at jeg skulle mødes med kammerater og dermed ikke være alene.
Jeg skulle rent faktisk mødes med kammerater (alt andet ville da være kedeligt), og billedet illustrerer på ypperligste vis en typisk situation: Jeg sad og beundrede klassens smukkeste dreng, der, udover at være smuk og dermed genstand for mine inderste og meget hemmelige drømme, turde kaste sig fra badebroen og ned i vandet med præcis den kropsstilling, man ser afbildet her.
Suk.
Jeg studerer altid omslag og disses bagsidetekster. Det holder ret tit.
Er man i tvivl, kan man slå op på en hvilkensomhelst side og læse fem linjer. Hvis de kan fange bare lidt, er bogen som oftest værd at læse.
Denne posten gjorde meg oppmerksom på hva som får meg til å lese en bok, og det er visst ikke omslaget (Legger jeg over hodet merke til omslaget?). Enten leser jeg om boken i en avis, hører om den på radio eller en venn forteller meg om den. Så leser jeg.
“Vidunderbarn” er en sår og fin bok som sa meg mye. Du burde absolutt hive deg over Roy Jacobsens forfatterskap, særlig “Seierherrene”.
Skulle du til tross for omslaget komme til å åpne “Vi de druknede”, så pass på at du også har http://www.videdruknede.dk innen rekkevidde. Nå er det nemlig ikke bare spillefilmer som kommer med bonusstoff. Det gjør noen bøker også, og på nettstedet finner du både bilder og film fra tiden. Jeg ga den til min far til jul, – og han angret ikke på at han leste den.
Ha en god helg!
@Peter Pedal: Vel skal man ej!
@Brorsan: Nej, det var alligevel ikke alting, der var bedre i gamle dage …
@Ellen: Tak for historien – jeg forstår godt, at netop dette omslag siger dig noget! Og så kan jeg forstå, at du om muligt er en endnu mere utålmodig læser end mig, der almindeligvis betjener mig af halvsidesprøven :-)
@Hege: Jeg har nok sat sagen lidt på spidsen, for selvfølgelig er det ikke sådan, at jeg kun vælger bøger ud fra omslaget. Jeg bruger også de andre kilder.
Jo, jeg har opdaget den glimrende hjemmeside, der hører til Vi, de druknede, og jeg skal nok også få læst bogen, men det kræver en forholdsvis lang ferie.
Tak for anbefalingen af Roy Jacobsen. Jeg er sikker på, at jeg også vil få glæde af hans øvrige forfatterskab. Også god weekend til dig!
Som Jeronimus ville have sagt: “Det er det skrevne ord og ikke…, ja du ved hvad jeg mener”
Nej, hvor pudsigt, lige praecis “Vi, de druknede” er en af dem jeg valgte paa grund af omslaget! Saadan goer jeg ogsaa med vin. :) userioes, hvem mig?
@Tina – omme i London: Nu er du også nødt til at røbe din favoritvin.
P.S. Bogen hedder ikke Vi, de fordrukne, vel?
LOL – den er nem, der skal bare staa “roedvin” paa etiketten. :) Maaske man skulle omskrive Carsten Jensens klassiker…
Kan godt forstå, du lod dig forføre af omslaget til “Vidunderbarn”. Synes til gengæld også – som Tina – at omslaget til “Vi, de druknede” passer perfekt til bogens ramsaltede tone. Så jeg er vel enig med begge :-)
Til gengæld har jeg fået en Kindle og læser rigtig mange bøger på den. Og der er det virkelig kun den skrevne tekst, der tæller. Ikke noget forførende omslag, ingen salgsgas. Rene ord for pengene, så at sige.
@Henrik Sanderbo: Jeg er ikke i tvivl om, at omslaget til Vi, de druknede er helt i overensstemmelse med romanteksten, det får bare ikke mig til at bide på. Men det er selvfølgelig en smagssag.
Med hensyn til Kindle-bøgerne synes jeg nu ikke, du har helt ret. I Kindle Store sælger man jo også bøgerne på omslaget :-)
@Uffe: Ja, det er rigtigt, men det er små gengivelser i grovkornet sort/hvid og kan efter min mening ikke rigtig sammenlignes med “den ægte vare”, hvor omslaget har langt mere at sige. Og mens man læser på sin Kindle har man slet ikke nogen fornemmelse af, om det er en murstensroman i fornemt udstyr eller en billig paperback. Der er en fysisk dimension ved bogen, der forsvinder, og derfor synes jeg i højere grad, at man bedømmer den “nøgne” tekst.
Det kan så give en anden udfordring, for man er ikke igennem den inspirerende “bladretur” på boghandlerens eller bibliotekets hylder, hvor man jo netop tit falder over noget, man ikke kendte i forvejen, men bliver fanget af. Med e-bøger og e-musik skal man næsten vide, hvad man leder efter på forhånd, fordi man ofte kun har et tomt søgefelt som indgang til sit indkøb. Eller bestsellerlister inden for forskellige kategorier.
Hov, forresten, ros til din blog Det er nogle interessante indlæg, du poster.
@Henrik Sanderbo: Tak for dine betragtninger om Kindle-læsning. Jeg er stadig i tilløbsfasen (jeg skulle lige se, hvad der ellers viste sig, men iPad’en var en skuffelse, så det bliver nok en Kindle alligevel). Du har selvfølgelig fuldstændig ret i, at grafikken i Kindle Store slet ikke kan sammenlignes med et ‘rigtigt’ omslag.
Og tak for de pæne ord.
Ja, det er ikke for at tage modet fra dig på forhånd.
Den første trediedel af “Vi de druknede” kan såmænd have sine momenter, men jeg må tilstå at det ikke er lykkedes medicinalindustrien at udtænke et bedre præparat, når det drejer sig om at få noget at falde i søvn på. Gaaaaaaaaaaaaaaab den er kedelig mand ! ! !
Så er du advaret. Den sælges i øvrigt på “få-fem-i-nakken-for-en-enkelts-pris-tilbud” i Bilka i disse dage.
@wildskud: Takker for advarslen. Det anede mig …