Stenstropedia
Rapporter fra en lænestol
Intro/motto/credo
Sandheden, hele sandheden og kun sandheden, medmindre det er sjovere at finde på noget selv.
Varm luft
Når man arbejder i en organisation, der jævnligt betjener sig af eksterne konsulenter, er det svært at undertrykke et satanisk smil, når man falder over en roman, der ifølge bagsideteksten handler om snyd, svindel, bluff og løgn ‘i den del af konsulentverdenen der beskæftiger sig med rådgivning om pr, kommunikation, branding, imagepleje og hvad de nu ellers kalder det.’
Lasse Hjorth Madsens stærkt underholdende roman PR er godt nok en karikatur, men miljøbeskrivelsen ligner virkeligheden så meget, at man skulle tro, det ikke var løgn. Hovedpersonen er en charmerende bondefanger, der hustler sig igennem med PowerPoint-præsentationer, buzzwords og opdigtede undersøgelser, som kunderne sluger råt, og det eneste han har at have det i, er et dyrt jakkesæt og en ikke helt nystrøget, hvid skjorte. Ræk hånden i vejret, hvis du nogen sinde har tænkt det samme efter at have været udsat for en virksomhedskonsulent — jeg skriver selv med én hånd i øjeblikket.
Miljøbeskrivelsen ligner virkeligheden så meget, at man skulle tro, det ikke var løgn …
Men nu er Lasse Hjort Madsens roman jo altså fiktion og satire. Brian Due, der er sociolog og erhvervsPhD-stipendiat, griber emnet lidt mere sagligt an i en artikel på Kommunikationsforum, som jeg mærkeligt nok stødte på, lige da jeg havde læst romanen, så måske er der en højere mening med det. Due har samlet de 10 største løgne, konsulenter sælger i metermål under varebetegnelser som innovationsprocesser, facilitering og koncepter. Artiklen er tænkt som en provokation og derfor ikke fri for generaliseringer, men mon ikke der er en hel del sandhed i påstanden om, at konsulenter har det med at reducere innovation til en ting, et trick eller teknik. ‘Løgnens kerne er, at de sælger form frem for indhold, når indholdet frem for formen er innovationens sande væsen,’ mener Brian Due.
Jeg gætter på, at en del menige medarbejdere i store organisationer vil nikke ivrigt til det udsagn, mens der vil blive rystet lige så energisk på hovedet på ledelsesgangene. Konsulentbranchen har med andre ord ikke noget at frygte.
Husk at læse Lasse Hjorth Madsens roman. Han skriver godt, og han er sjov. Hans blog finder du her.
Hvis du har noget at tilføje ...
Kategorier
- Andre steder (23)
- Bagsiden (33)
- Billedtema (2)
- Bøger (103)
- Design (24)
- Film og tv (24)
- Ikke-anmeldelser (4)
- Intermezzo (27)
- Kommunikation (29)
- Medier (33)
- Mode (1)
- Musik (32)
- Mænd og kvinder (1)
- Notater (197)
- Skriveri (18)
- Udklip (14)
Arkiv
- august 2010 (1)
- juli 2010 (3)
- maj 2010 (3)
- april 2010 (3)
- marts 2010 (6)
- februar 2010 (3)
- januar 2010 (3)
- december 2009 (2)
- november 2009 (6)
- august 2009 (6)
- juli 2009 (3)
- juni 2009 (7)
Jeg rækker også hånden i vejret. Det er meget vanskeligt at skrive om dette emne uden at fornærme nogen, og jeg tror at det er grunden til at Lasse H. vælger romanformen, den egner sig glimrende til at demonstrere uhæderlighedens anatomi. Det er en bog jeg skal have og jeg er allerede på vej til blog og Due (med én hånd? Nej, nu tager jeg den ned igen med forlov!)
@Donald: Du har ret i, at det er svært at undgå at træde nogen over tæerne, når man bevæger sig ind på dette område (se bare kommentarerne til Brian Dues artikel). Jeg har ikke tænkt på, at det måske er årsagen til, at Lasse Hjorth Madsen har valgt at skrive en roman i stedet for et debatindlæg. Smart!
Konsulenter lever jo af at være “smart i en fart” problemet opstår først når andre mister deres job pga disse.
Jeg går ud fra, Uffe, at du er en rutineret “Bullshit” spiller, men hvis du nu ikke er, så er reglerne simple: inden man bliver trommet sammen for at høre på en af de omtalte varmluftsballoner, så udfærdiger man spilleplader efter samme princip som tallotteri. Dog erstattes tallene med management lingo. Når man så i løbet af “foredraget/præsentationen” har fuld plade rejser man sig og råber:”Bullshit!” – (det kræver en lille smule revolutionær “spirit”, men det er ikke uden effekt…)
Jeg tør ikke sige noget.
@Morfar: Det lyder, som om du har erfaring på området?
@Brorsan: Jeg har hørt meget om det, men aldrig om nogen, der har praktiseret det :-)
@Peter Pedal: Tør man spørge, hvem/hvad du er bange for?
I take the fifth hvad angår min nuværende arbejdsplads og påberåber mig uduelighed hvad angår min fortid.
@Peter Pedal: O.k., så er vi to.
Vi har prøvet det én gang, men nu er vi jo også sådan nogen rebelske nogen…..
@Brorsan: Det’ jo det :-)
God week-end :)
Eksempel på mangement-cirkus: At tale om konkrete problemer på en abstrakt måde.
Nu har jeg tygget mig igennem de første fem kapitler og må indrømme, at der er noget om det når det siges, at vi ikke skal stole på folk med slipset på. For de snyder og bedrager, da godt nok den almene mand. Som om, at de kan tillade sig, hvad som helst, fordi de er klædt i pæne brune sko og jakkesæt. Så har jeg lidt mere respekt for folk i t-shirts, jeans og sneakers.