Stenstropedia
Rapporter fra en lænestol
Intro/motto/credo
Sandheden, hele sandheden og kun sandheden, medmindre det er sjovere at finde på noget selv.
Blomsterstafet
Det begyndte med en begravelse. En nær slægtning var død, og Madame og jeg stod for administrationen af højtideligheden, der udløste en overdådig mængde af tilsendte bårebuketter. En af dem gjorde særligt indtryk. Den var fra en gammel ven og tidligere kollega til afdøde, som vi vidste havde opholdt sig i en seng på et plejehjem i årevis.
Vi sendte alle takkekort ud i løbet af de næste to dage, og netop da vi havde postet det sidste, fik vi meddelelse om, at den gamle kollega på plejehjemmet var død. Vi skyndte os derfor at bestille en buket til hans kiste i vores lokale blomsterforretning, der lovede at få blomsterne bragt ud via Interflora. Sådan gik det bare ikke. Dagen efter begravelsen blev vi ringet op af blomsterforretningen, der beklagede mange gange, men nogen havde åbenbart taget fejl af datoen, så blomsterne var kommet for sent af sted. Pinligt, men det er den slags, der sker, og vi fik det ordnet sådan, at der i stedet blev sendt blomster til de efterladte.
Timingen var perfekt, for om aftenen var vi inviteret ud til middag, og i den almindelige forvirring havde vi glemt alt om en gave til værtinden
Som ekstra damage control sendte blomsterforretningen desuden en smuk buket ud til os. Timingen var perfekt, for om aftenen var vi inviteret ud til middag, og i den almindelige forvirring havde vi glemt alt om en gave til værtinden, så vi tog buketten med. Men da vi ankom, var der også blomster til os på grund det nylige dødsfald i familien. Vi havde med andre ord en ny buket med hjem igen, og da det var blevet temmelig sent, nåede buketten aldrig at blive pakket ud, inden vi kom i seng. Den røg direkte i en vase.
Næste dag skulle vi til frokost hos gode bekendte, og igen var der ingen af os, der havde været forudseende nok til at tænke på værtinden. Men heldigvis havde vi jo stadig en helt frisk, indpakket buket i overskud, så …
Om buketten blev dér, hvor vi afleverede den, eller om den fortsatte sin færd ud i verden, er et af de utallige spørgsmål, vi aldrig vil få svar på. På den anden side er det heller ikke noget påtrængende behov.
Hvis du har noget at tilføje ...
Kategorier
- Andre steder (23)
- Bagsiden (33)
- Billedtema (2)
- Bøger (103)
- Design (24)
- Film og tv (24)
- Ikke-anmeldelser (4)
- Intermezzo (27)
- Kommunikation (29)
- Medier (33)
- Mode (1)
- Musik (32)
- Mænd og kvinder (1)
- Notater (197)
- Skriveri (18)
- Udklip (14)
Arkiv
- august 2010 (1)
- juli 2010 (3)
- maj 2010 (3)
- april 2010 (3)
- marts 2010 (6)
- februar 2010 (3)
- januar 2010 (3)
- december 2009 (2)
- november 2009 (6)
- august 2009 (6)
- juli 2009 (3)
- juni 2009 (7)
En tankevækkende historie.
ps. Jeg kondolerer
Passende – Madame går jo ind for genbrug ;-)
og kondolerer endnu engang med svigerfar.
Jeg kondolerer også.
Får I flere blomster, må Madame jo sætte dem i håret:
http://www.youtube.com/watch?v=53-Wh28_1Zo
Det nummer hjælper i hvert fald på mit humør.
Tak capac, Per og Peter Pedal. Og tak for sangen – de kan noget med popmusik, de svenskere! Men nu tror jeg vist nok, at vores blomsterkvote her i huset er opbrugt :-)
Det kan være en stor trøst at modtage kondolenceblomster, og hvor mange gange buketten end skifter hænder, eller muterer, så er det en god ting :-)
Kondolerer med svigerfar.
@Donald: Det har du ganske ret i. Og tak.
Kondolancer herfra, også. Buketter er gode hvis man skal finde et sted at BO og man er en BI, men det er selvfølgelig BAR tankespind…
En slags manifestation af mundhældet, “what goes around, comes around”.
@Brorsan: Tak. Det har jeg aldrig tænkt på :-)
@wildskud: Meget præcist udtrykt.
Sikke’n blomsterforvirring, og godt at alle buketter endte hvor der var brug for dem.