Stenstropedia
Rapporter fra en lænestol
Intro/motto/credo
Sandheden, hele sandheden og kun sandheden, medmindre det er sjovere at finde på noget selv.
Kat(t)egoriske synspunkter midt i en valgtid
Det er ingen hemmelighed, at jeg ofte fører lange og dybe, horisontudvidende samtaler med kattene, men vi undgår så vidt muligt at tale politik. Vi står ganske enkelt for langt fra hinanden, og de er bedre til at hvæse.
Nøjagtig hvilket parti de stemmer på, skal jeg ikke kunne sige med sikkerhed, men jeg er ikke i tvivl om, hvad deres holdning er til de mest grundlæggende politiske spørgsmål. Hvis vi gav os til at diskutere socialpolitik, ville de være hårdnakkede modstandere af at smide pengene ud ad vinduet til den slags blødsødenhed. De ville påpege, at de til hver en tid selv er i stand til at finde mad og husly uden hjælp fra det offentlige. Hvis jeg heroverfor gjorde gældende, at de altid er blevet subsidieret af mig, ville de nikke anerkendende og sige, at de naturligvis støtter det private initiativ, og at intet ligger dem fjernere end at blande sig i, hvordan den enkelte bruger sine penge.
Engang imellem er man nødt til at demonstrere, hvem der er den klogeste …
Skat kan vi heller ikke snakke om. Det ville fx være nærliggende at gøre opmærksom på, at det er nødvendigt med temmelig høje skatter i et samfund som vores for at kunne vedligeholde veje og broer, for at kunne bygge skoler, beskytte miljøet og have et velfungerende sundhedssystem. Men jeg ved, hvordan kattene ville reagere. De ville slå en høj latter op — i sig selv et gruopvækkende syn — og så ville de sige i kor: ‘Nå, så du går ind for ren luft og begrænsning af fossile brændstoffer? Jamen, så spræng vejene og broerne i luften! Vi skal nok komme frem alligevel! Sundhedssystem? Hvad skal vi med det, så længe behandlingsgarantierne ikke bliver overholdt? Og hvad skolerne angår, lærer man os bekendt ikke engang at stave længere.’
Her ville jeg begynde at savne modargumenter, og jeg ville føle mig tvunget til at benytte mig af mit mest lumpne trick. Jeg ville tage kattemaden, stille den ind i køleskabet, lukke døren eftertrykkeligt i og stille mig op foran den med armene over kors.
Engang imellem er man nødt til at demonstrere, hvem der er den klogeste. Eller i hvert fald hvem der har fat i den lange ende.
Hvis du har noget at tilføje ...
Kategorier
- Andre steder (23)
- Bagsiden (33)
- Billedtema (2)
- Bøger (103)
- Design (24)
- Film og tv (24)
- Ikke-anmeldelser (4)
- Intermezzo (27)
- Kommunikation (29)
- Medier (33)
- Mode (1)
- Musik (32)
- Mænd og kvinder (1)
- Notater (197)
- Skriveri (18)
- Udklip (14)
Arkiv
- august 2010 (1)
- juli 2010 (3)
- maj 2010 (3)
- april 2010 (3)
- marts 2010 (6)
- februar 2010 (3)
- januar 2010 (3)
- december 2009 (2)
- november 2009 (6)
- august 2009 (6)
- juli 2009 (3)
- juni 2009 (7)
Sundhedssystem! Ha, har vi katte nogen gavn af jeres sundhedssystem?
Der er ikke en krone af skatten der går til _vores_ sundhedssystem. Og man får ikke så meget som et lille snoldet stykke legetøj med hjem når man har været til årsundersøgelse, selvom de _stikker_ i én!
Dertil bør der indføres mere oksekød til kattene og mindre regnvejr, samt naturligvis totalt hundeforbud.
Og hvilket parti skal mit menneske så stemme på? Ikke ét eneste parti stiller op med disse vigtige programpunkter.
Misling, indigneret katteborger.
Det er netop dét, der er problemet. Hvordan kan man demonstrere, at man er klogest, uden at virke bedrevidende og overlegen?
Ser ofte dumhed og stupiditet udført i praksis. Men det virker ustoppeligt og smittende.
@Misling: Dine artsfæller inden for disse mure bekræfter med ivrig nikken og beder mig hilse.
Man kan ikke diskutere med nogen der har ni liv, basta!
Mads og Misse er enig med alle. også Brorsan. jeg har dem mistænkt for at nikke samtykkende og så ellers bare kræve og gøre, hvad de plejer.
ligesom japanerne.
@Brorsan: Indlysende! Det aspekt havde jeg overset.
@regitze: Nårh, det er derfor, de har skrå øjne!
Måske du bare skulle til at øve dig i at blive bedre til at hvæse Uffe!?
@Heidi: Kan du anbefale en coach?
Det er først inden for de senere måneder gået op for mig, at man rent faktisk kan føre en samtale med en kat.
Når jeg øver klaver i min venindes lejlighed, bliver jeg ofte afbrudt af katten Leo. Det er ikke kun fordi den vil synge med – det er også fordi den vil kæles med. Hvis jeg så svarer ‘hvad siger du, Leo?’, så siger den noget igen. Og så siger jeg noget osv.
Det er ikke en normal miaw-lyd – det er mere en slags pludren.
Min klaverlærer kan også få sin kat til at sige noget ved at tale til den.
Du er blevet tagget:
http://www.capac.dk/wordpress/?p=9752
I øvrigt: Da min tante i sin tid påstod, at katte kan have en personlighed, var jeg meget, meget skeptisk i mit stille sind. Så jeg forstår godt hvis andre ikke følger mig, når jeg påstår at man kan snakke med en kat.
@Peter Pedal: Selvfølgelig kan man snakke med en kat. Men man skal vare sine ord.
Ja, det er jo lidt ydmygende, når man taler til en kat og den så bare kigger i en helt anden retning og er fløjtende ligeglad.
Noget lignende skete i aften da jeg kom hjem på gårdspladsen og der sad en af ejendommens katte ved døren til en anden opgang – den sidder altid der og venter på at blive lukket ind. Normalt plejer den at miawe til mig på lang afstand næsten før jeg har set den – fordi vi er gode venner – men i dag skulle jeg gå helt hen til den før den løsnede et ord.
@Peter Pedal: Det fascinerende ved katte er måske, at de altid gør præcis det, vi andre somme tider har mest lyst til, men alligevel ikke gør, alene fordi vi har fået banket ind i hovedet, at det gør MAN ikke. Eller noget.
Yep – som f. eks. at ligge i sengen i timevis og nyde det. Eller…hov…nej, dårligt eksempel…for det gør jeg også.